Af: Mia Thoftdahl Hoelgaard

Jeg har tegnet så længe, jeg kan huske. Det kom meget naturligt til mig; om det var blyant, kridt eller pensel, var egentlig underordnet. Kunne det afgive farve på et underlag? Så tegnede jeg med det. Min bedstefar overraskede mig forleden ved at afsløre, at han har gemt alle de tegninger, jeg i tidens løb har givet ham. Når der kom nye tegninger til køleskabet, blev de gamle omhyggeligt gemt i mappen, hvorpå der ellers stod “Forsikringer”. At tegne var frihed; tiden ophørte med at eksistere, jeg var helt opslugt.

I takt med, at jeg blev ældre, begyndte komplimenter og kritik at blive en del af processen. “Nej, hvor er du blevet dygtig,” “Ej, den er altså ikke lige så god som den sidste, du lavede,” “Hvad hvis du gjorde det på en anden måde,” og så videre. Tegning begyndte at handle om dygtiggørelse. Skitsebogen ophørte med at være et helligt privat sted for mine tanker og ideer; nu blev den noget, der stolt skulle kunne fremvises, uanset hvor jeg gik, et objekt til skue for min dygtighed.

I dag går jeg på designskole, hvor skitsering er en fast del af hverdagen. Man skal kunne skitsere en ide på få minutter for at understøtte et talt argument. Hele denne proces har revolutioneret, hvordan det er at tegne for mig; det tager presset af, når der ikke er noget krav til den færdige skitse.

Med tiden har jeg fundet ud af, at kreativitet ikke kan forekomme i et vakuum. Hvis man altid tænker på modtagelsen af det, man laver, så får man aldrig lavet noget. Kreativitet avler kreativitet, så modeller, mal, tegn, sy så meget, du overhovedet kan komme til det.

Følgende er malerier i A4-format enten malet i akryl eller olie.